|
B6 Gruppen blev grundlagt i 1972. Efter en periode i Ålborg området, flyttede virksomheden til nybyggede lokaler i Sæby. Fabrikken i Sæby er udvidet over flere etaper således, at vi nu servicerer flere forskellige industrier med vores produktions- og handelsaktiviteter.
B6 Gruppens produktionsaktiviteter foregår i dag fra både Danmark og Slovakiet.
Det startede med en god idé: Vaskesvampe med sæbe til svømmehaller. Skumplast var i opstarten den basale råvare – primært forarbejdet til møbelsektoren samt engangsprodukter til hospitalssektoren.
Efterfølgende er såvel produktsortiment som kundesegmentet udvidet væsentligt, således at kundegrundlaget i dag befinder sig inden for flg. områder:
|
|
-
Akustik – Lydisolering og lydabsorbtionsprodukter
-
Møbel – Alle typer møbelpuder og skumemner
-
Pleje – Diverse tekstiler, hygiejneprodukter og skumvaskeklude
- Rengøring – Rengøringsprodukter samt engangsprodukter
Indenfor flere af vores forretningsområder er B6 Gruppen markedsledende med en væsentlig eksport til en række lande.
I 2004 overdrog direktør Kurt Stenbro administrationsposten til anden side, og i 2006 overtog Brian Stenbro opgaven som administrerende direktør. Kurt Stenbro er i dag formand for B6 Gruppens bestyrelse.
Det er B6 Gruppens målsætning at fastholde vores nuværende fokus på udviklingen af nye produkter og løsninger til vore kunder, samt at dette fortsat sker i et tæt samarbejde med eksisterende og nye kunder/leverandører. |