Historie
...................................................................................................................
B6 Gruppen blev grundlagt i 1972. Efter en periode i Ålborg området, flyttede virksomheden til nybyggede lokaler i Sæby. Fabrikken i Sæby er udvidet over flere etaper. Sideløbende er der etableret yderligere produktion i Hørby og Allingåbro samt en fabrik i Slovakiet.
Det startede med en god idé:
Vaskesvampe med sæbe til svømmehaller. Skumplast var i opstarten den basale råvare – primært forarbejdet til møbelsektoren samt engangsprodukter til hospitalssektoren. Efterfølgende er såvel produktsortiment som kundesegmentet udvidet væsentligt, således at kundegrundlaget i dag befinder sig inden for flg. områder:
-
Akustik – Lydisolering og lydabsorbtionsprodukter
-
Møbel – Alle typer møbelpuder
-
Pleje – Diverse tekstiler, hygiejneprodukter og skumvaskeklude
-
Rengøring – Rengøringsprodukter samt engangsprodukter
Indenfor en del områder er B6 Gruppen markedsleder med en væsentlig eksport til en række lande. I 2004 overdrog direktør Kurt Stenbro ledelsen til en adm. direktør og er i dag formand for bestyrelsen. Det er B6 Gruppens fortsatte målsætning at holde fokus på udviklingen af nye produkter i et tæt samarbejde med eksisterende og nye kunder.